Hvad fik dig til at rejse ud?
Jeg var simpelthen for nysgerrig til at lade være! Samtidig ville jeg også gerne forbedre mit skole engelsk, men derudover havde jeg ikke en klar forventning til hvad et ophold i udlandet skulle gi’ mig andet end en masse nye oplevelser.
Efter 1 år i London rejste jeg så til Australien. Jeg var på det tidspunkt australsk gift og vores ide var at bo og rejse rundt dernede et års tid for så at flytte tilbage til Danmark. Da vi rejste hjem igen efter 18 måneder var det så med forventningen om at slå os ned her, finde job og fortsætte derudaf.. men sådan gik det ikke.. jeg fandt ikke mit drømme job med det samme og efter nogle måneder savnede jeg Australien så meget at jeg bestemte mig for at jeg nok ikke helt var færdig med mit eventyr dernede.. så kufferten blev pakket igen og vi vendte tilbage til Melbourne. Her faldt jeg hurtigt ind i en dagligdag som på mange måder lignede en dansk.. Arbejdede på kontor, dyrkede sport, var sammen med vennerne og rejste rundt i landet så meget som muligt, men for mig var det alligevel mere spændende end at være herhjemme for jeg mødte hele tiden nye mennesker fra mange forskellige kulturer, lærte nye ting, fik overskredet mine egne grænser og fik åbnet øjnene på en helt ny måde.
Jeg fik job på Victorian Institute of Sport (kan sammenlignes med Team Danmark) og det førte til mit job for Sports Dietitians Australia hvor jeg har været i 12 år og har været med til at lede og udvikle organisationen for sports diætister i Australien og deres rolle især inden for professionel sport. Australier er meget passioneret omkring deres sport og det er en stor del af deres og kultur . Sport er også blevet til en kæmpe industri med alt hvad der hører til og det er helt normalt at alle lige fra semi seriøse idrætsudøvere til top professionelle folk har et hel hold af eksperter tilknyttet lige fra lægen, fysioterapeuten, fitness træneren og nu også sports diætisterne, som alle arbejder sammen for at de bedste resultater kan opnåes. Det har været utrolig spændende at se og være en del af så professionelt et miljoe og at møde og arbejde sammen med så inspirerende mennesker der virkelig brænder for det de laver.
Årene gik og jeg følte mig mere og mere hjemme i Melbourne og jeg var nok begyndt at forestillet mig at jeg skulle have levet i Australien for evigt. Men det blev der vendt op og ned på da min familie blev ramt af alvorlig sygdom og jeg lige pludselig kunne mærke at så betød den store afstand hjem til alligevel for meget.
Hjemflytningen
Der var ikke rigtig tid til at tænke over hjemrejsen da det skete ret pludseligt, så det handlede mest om at forholde sig til sygdom, behandlings forløb, læger og det danske sundheds system på godt og ondt. Nu er det efterhånden et par år siden jeg kom hjem og det er egentlig først nu jeg føler, jeg har haft mulighed for at stoppe lidt op og tænke over tingene og hvad den store omvæltning har betydet for mig.
Jeg synes at det både har vaeret nemt og svært at komme hjem. Det nemme var jo at alt så familiært ud, byen kendte jeg, familien og vennerne var der stadigvæk, sproget kunne jeg jo også.. men alligevel har jeg følt mig helt fremmed og ukendt og ikke mindst i forhold til samfundet og systemerne.. hvor jeg nogen gange næsten har ønsket at jeg også så fremmed ud, så de i det mindste kunne forstå hvorfor jeg stillede sådan nogle ”dumme” spørgsmål eller som dengang jeg kom ind på skadestuen uden at have meldt min ankomst (for det skulle man jo ikke for 16 år siden) og jeg så blev totalt overfuset af en sygeplejerske som kunne fortælle mig at det gjorde man bare ikke og hvad jeg da havde forestillet mig.. at der bare stod læger klar her kl 06 om morgenen og ventede??. Jeg var stadigvæk halvt i shock over modtagelsen så fik ikke sagt til hende at, ja det nok var det som jeg havde forestillet mig og at det ihvertfald var sådan at skadestuerne fungerede der hvor jeg kom fra.. Men så fik jeg da lært det!
Familien og vennerne har helt klart været det jeg har savnet fra Danmark, så det er også dem som har gjort at det er godt at komme hjem igen.. men det har da krævet en del tilpasning lige at skulle vænne mig til den danske omgangsform igen, som jo på mange måder er diamentral modsat til det jeg oplevede i Australien. Herhjemme skal alting planlægges i god tid og vi blander ikke rigtig de forskellige venne grupper sammen, der skal også gerne trylles lidt i køkkenet når folk bliver inviteret (ikke så tit vi bare mødes til en rugbrødsmad) så folk er jo konstant presset for at nå rundt til alle og man hører ofte udtalelsen ”nu skal vi jo også lige aftale en tid så vi da kan mødes”.. og så stresser man videre i sit liv med lidt mere dårlig samvittighed læsset op paa skuldrene, fordi man bare ikke kan nå det hele når der skal afsættes en aften til hver veninde eller vennepar man har, samtid med at man også gerne vil have ”kvalitets” tid med familien.. I Australien foregik det meget mere spontant og uformelt, hvor en besked blev sendt rundt med tid og sted og så kunne man bare komme.. det kunne være en blandet gruppe af arbejdskollegaer, hold kammerater fra sports klubben, andre venner med deres børn og især også ”nyankomne” til byen som hurtigt blev trukket med til diverse arrangementer.. Det kunne foregå hjemme hos folk, eller på en bar/restaurant i byen eller en picnic i parken eller en weekend tur med telt i national parken. Der skete altid noget, men man behøvede ikke at stresse over det, for havde man ikke tid eller lyst kunne man bare sige nej, der var med garanti en ny mulighed for at samles igen i løbet af ugen. Det gav en utrolig lethed og gjorde det enormt spontant, som jeg virkelig godt kunne lide og noget af det jeg savner mest efter at være kommet hjem.
Jeg har de sidste par år fortsat været tilknyttet mit arbejde for sports diætisterne, selvom jeg har været baseret i Danmark, så ved hjælp af internettet og rejser til Australien har det kunnet lykkes. Jeg var glad for ikke helt at skulle give slip på alt fra min vante dagligdag, da jeg pludselig skulle rejse hjem, men for at jeg helt skal falde til herhjemme, tror jeg tiden er kommet til at tage det sidste skridt og finde et job med base her, så min jobsøgning er lige startet og jeg er spændt paa hvilke muligheder der er, men jeg vil helt sikkert søge efter noget som har internationale relationer.
Hvad er dine fremtidsdrømme?
Siden jeg er kommet hjem har jeg igennem min kæreste, som er Italiener, mødt rigtig mange udlændinge der bor her og som synes mødet med Danmark og danskerne har været lidt svær og jeg har desværre alt for tit kunnet forstå deres kritik, så det har givet mig stor lyst til at være med til at prøve at skabe noget som kan give en bedre oplevelse for dem som kommer til landet i en kortere eller længere periode.
Lysten til at være med til at skabe flere og bedre relationer er helt klart også for min egen skyld, for jeg kan mærke at jeg ved mødet med folk fra andre lande får nogle af de impulser og oplevelser, som for mig gjorde det så facinerende at bo i udlandet.. men jeg har heldigvis fundet ud af at det faktisk også er muligt at skabe det lige her..
Gitte
30 Oktober 2009
